På FN’s Internationale Fredsdag den 21. september 2020.

I toget fra Skørping sker der mærkelige ting. Helt almindelige mennesker med mundbind ankommer til Aalborg med Intercitytoget.
Med sig har de en smitte som breder sig over hele byen. Det er ikke Corona, det er blues – ”Verdensfredens Blues”.
Det hele kulminerer på Gammel Torv, hvor musikere, gospelsangere, skoleelever og solister sammen synger Verdensfredens Blues.
Kom forbi Gammel Torv ved 17-tiden og syng med.
Eventet er tilrettelagt af Jens Kruhøffer og Fredsby Aalborg. Det hele optages på video og udsendes viralt.