Nordjyske Museer
Et af de mest betydningsfulde fælles initiativer er “Fredscontaineren”. Fredscontaineren præsenterer en interaktiv og sanselig udstilling, som fokuserer på konflikthåndtering i børnehøjde. Gennem forskellige aktiviteter kan børn lære om fred, mægling og konfliktløsning. Udstillingen har været på besøg ved adskillige folkeskoler i Aalborg og Nordjylland og spillet en aktiv rolle i undervisning om konflikthåndtering og verdensmål.
Nordjyske Museer har bidraget med deres ekspertise inden for udstillingsdesign og formidling, ligesom de har stillet medarbejderfaciliteter til rådighed for vores kurator og vinterkvarter for vores container. Det fortsatte samarbejde er af uvurderlig værdi for Fredsby Aalborg.
”
Nordjyske Museer består af en række kulturhistoriske museer i Himmerland og det sydlige Vendsyssel, som har til formål at bevare og formidle regionens rige kulturarv. Museerne dækker et bredt spektrum af udstillinger, lige fra arkæologiske fund til moderne historiske emner, og præsenterer både historiske bygninger og kunstsamlinger. De fungerer som vigtige lærings- og forskningscentre, hvor besøgende kan få indsigt i Nordjyllands historie og udvikling gennem tiderne.
”
