Fredsdagsgruppen

Fredsdagsgruppen er et samarbejde mellem forskellige organisationer, herunder FN Forbundet, Amnesty International og Fredsby Aalborg med henblik på at markere FN’s Internationale Fredsdag den 21. september. Samarbejdet har udviklet sig til et fast forum – ”Fredsdagsgruppen” som mødes flere gange i løbet af året for at planlægge arrangementer i forbindelse med FN’s Internationale Fredsdag.
For Fredsby Aalborg har det vedvarende samarbejde med Fredsdagsgruppen været en drivkraft – og et vigtigt bidrag til fredsarbejdet.

Især fredsarbejdet på folkeskoler og gymnasier har haft gruppens opmærksomhed.

I en årrække er der hvert år udnævnt en Fredsskole som led i ”Fredsstafetten”. Den pågældende skole har med hjælp fra gruppen taget fredsspørgsmålet op som emnearbejde en hel uge – styret af engagerede lærere og tilpasset de enkelte klassetrin. Et år blev der afholdt Fredsstafet i Karolinelund hvor 700 elever løb over 1000 km for verdensfreden.

På interesserede gymnasier er der afholdt foredrag og ”Fredskonferencer”. Kunsthal Nord har lagt rum til udstilling af fredsbannere udført af gymnasiernes kunstgrupper og der har været afholdt kunstsaloner hvor berømte billeder fra kunsthistorien er blevet analyseret.

Hvert år er der trykt unikke Fredsdagsplakater, designet af kunstnere og ophængt i byens rum.

Fredsby Aalborg

+45 6014 8910
bestyrelsen@fredsbyaalborg.dk
CVR 39516063

Generelt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessant og nyttigt.

Læs mere her