Fredens hus

Et af vores vigtigste mål hos Fredsby Aalborg er etablering af et “Fredens Hus” i Aalborg – i samarbejde med bl.a. Spar Nord Fonden og Nordjyske Museer.

Fra Fredsby Aalborgs oprindelige definition af Fredens Hus
”Fredens Hus starter som en tanke, en drøm, et samarbejde mellem engagerede mennesker og udvikler sig som en række begivenheder, et oplevelsesforum, et vindue til verden, en fysisk manifestering og til sidst en bygning, der rummer og formidler det vedvarende arbejde for en fredelig og bæredygtig udvikling. Det handler kun i mindre omfang om at udstille krigsartefakter men desto mere om at formidle viden og oplevelser for en dybere forståelse af årsager til konflikter – og for deres forebyggelse og løsning”

Oplevelser og indsigt giver især de unge mulighed for at tage stilling og skabe fornyelse. Det handler ikke kun om læring men i høj grad om at sikre sig indflydelse til gavn for fredsperspektivet.

Nordjylland er et af de steder i landet hvor vi har flest destinationer og museer med fortællinger om krigsbegivenheder og udstilling af krigsartefakter. Der findes en række fine formidlingssteder og ambitiøse sammenslutninger – Bunkermuseerne i Hanstholm, Kystmuseerne i Frederikshavn, Nordjyllands Historiske Museum med bl.a. Garnisions- og Søfartsmuseerne i Aalborg og måske mest spektakulært – det nyåbnede koldkrigsmuseum – Regan Vest i Rebild.

Det er vores mål, at Fredens Hus i Aalborg skal opbygges velovervejet med fokus på børn og unge, favne bredt og etableres i egne fysiske omgivelser, når der bliver politisk og økonomisk mulighed for det. For at nå dertil har vi brug for medspillere, både myndigheder, erhvervsliv og kulturliv – og ikke mindst fonde med lyst og vilje til at støtte arbejdet økonomisk. Vi ser samarbejdet med bl.a. Spar Nord Fonden som en vigtig byggesten i arbejdet – og afgørende for både fremdrift og legitimitet.

Derudover er det vores ønske, at Fredens Hus i Aalborg skal samarbejde med fredsmuseer i andre lande, som vi måske kan inspirere og selv hente inspiration fra.

Internationale Fredsmuseer
Der findes museer og monumenter i mange lande, der fortæller om krigsbegivenheder, afgørende slag og lokale indsatser. Det er helt afgørende at fortælle vores fælles historie for at kunne lære af den og undgå stigmatisering og strukturel vold.
Fredsmuseerne er i undertal men internationalt findes der alligevel ganske mange af dem. Fredsmuseerne har deres eget netværk INMP – International Networks and Museums for Peace. Det er et verdensomspændende netværk af ca. 100 fredsmuseer, fredshaver og andre fredsrelaterede lokaliteter – centre og institutioner der har samme ønske om at opbygge en global fredskultur.
Nobels Fredscenter i Oslo, Memorial de Caen i Frankrig og FN-museet, ”UN Live” i København er inspirationskilder til dette projekt.

Link til INMP-hjemmeside

Fredsby Aalborg

+45 6014 8910
bestyrelsen@fredsbyaalborg.dk
CVR 39516063

Generelt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessant og nyttigt.

Læs mere her